Arbejdsdag

Hvornår:
25. marts 2023 kl. 8:00 – 15:00
2023-03-25T08:00:00+01:00
2023-03-25T15:00:00+01:00

Broopsætning/arbejdsdag og standerhejsning lørdag d.25. marts 2023

Man tror det måske ikke når man kigger på termometeret eller kikker ud af vinduet, men kalenderen lyver ikke og den fortæller at sommertiden starter lørdag den 25 marts, og dermed også rosæsonen.

”Morgenroerne” har endnu en gang udført et kæmpe arbejde hen over vinteren og alle både er klar, det samme er bådhejset for 2-åres bådene.

Opsætningen af broen er et tungt slæbearbejde, og der er derfor brug for alle de stærke ”ungdomsroere”. Derudover er der masser af mindre tunge opgaver så der at stadig opgaver til alle der møder op.

Klubben sørger for morgenmad og frokost til alle der deltager på arbejdsdagen. Der bliver også spisning om aftenen og det er gratis for dem der har deltaget i løbet af dagen. Ægtefæller børn m.m. kan også spise med, mod en mindre betaling.

Vi begynder med morgenmad kl. 8.00 og hvis det går planmæssigt, er vi færdige til middag.

Tilmelding senest torsdag d. 23. marts på mail Materielforvalter@holbaek-roklub.dk eller opslag i klubben (det bliver sat op når jeg er kommet hjem fra ferie).

Af hensyn til indkøb skal vi vide om du deltager ved morgenmad, frokost og aftensmad.

Med broen vel oppe kan vi hejse standeren.

Standerhejsningen vil være kl. 14.00, og der er selvfølgelig tale af formanden.

Kl. 18.30 vil der traditionen tro blive serveret en lækker menu, og hvis du kommer lidt tidligere, er det muligt at få en drink til yderst fordelagtige priser, inden maden.

Mvh

Henrik Hansen

Materialforvalter