I rosæsonen fra slutningen af marts – slutningen af oktober er der roning.
Mandag, onsdag og torsdag kl. 18.30. Alle der møder op, bliver af “brovagten” sat på hold der passer bedst efter interesser så alle der vil ro kommer på vandet.
Tirsdag aften er der ingen brovagt, her opfordrer vi til, at man skriver på facebook hvornår og hvor langt man gerne vil ro, samt om man er styrmand og så kan der forhåbentlig komme én eller flere både på vandet.
Mandag – lørdag kl. 8 Alle der møder op, bliver sat på hold der passer bedst efter interesser så alle, der vil ro kommer på vandet. Her roes typisk kortere ture a ca. 1½ time. Onsdag og lørdage er der mulighed for fællesmorgenmad.
Når du har lært at ro, er det muligt at ro på andre tider, hvis du selv finder en besætning. Husk at Facebook siden er et godt sted at tage intiativ til en rotur, eller hoppe på en allerede opslået tur.
Læs mere om daglig roning her.
Langtursroning
Hvis du har lyst til at se noget andet end Holbæk Fjord eller ro langt, kan du deltage i langture. De findes i mange varianter – f.eks. endagstur rundt om Orø eller en flerdagstur til Roskilde.
Træningsrum
Roklubben har et træningsrum der er udstyret med romaskiner, cykler, løbebånd, vægttræningsmaskiner og håndvægte. Dette kan benyttes døgnet rundt, året rundt, og når vejret ikke tillader at der roes på vandet, er der her mulighed for at få motion i træningsrummet.
Du kan købe en nøgle af materialeforvalter Henrik Hansen.
Sociale aktiviteter
I klubben er der udover sportsaktiviteter en masse sociale aktiviteter. Det er bl.a. madaftner, grillaftner, klubaftner, fester og arbejdsweekender.