Gæsteroere

Velkommen

Gæster fra andre roklubber er altid velkomne til at kontakte Holbæk Roklub for lån af både. Der er mange muligheder for ture med afgang fra Roklubben ved Holbæk Fjord:

  • Orø Havn, 15 km
  • Orø rundt, 34 km
  • Vellerup Vig, 22 km
  • Trækfærgen ved Hammer Bakker, 23 km
  • Ejby Havn, 25 km
  • Munkholmbroen, 26 km
  • Tempelkrogen (bag Munkholmbroen), evt med landgang ved Arnakke – 34 km
  • Kongsøre, 30 km
  • Nykøbing Sj, 52 km
  • Lammefjorden, 46 km

gæster1

Overnatning

Overnatning kan ske i roklubbens lokaler med eget sovegrej.

Ved Kongsøre er en primitiv lejrplads med bålplads samt adgang til toilet og vand.

Hvis Nykøbing Sj. er målet for turen, kan overnatning evt aftales med Nykøbing Roklub.

På Orø kan man gå i land ved Camping-pladsen på nordsiden af øen.

I Holbæk kan man evt overnatte på Holbæk Vandrehjem ved Havnen.

På Bognæs (Tuse Næs) er en primitiv lejrplads.

Seværdigheder

Holbæk byder på mange seværdigheder:

  • Andelslandsbyen Nyvang
  • Æglageret, med skiftende kunstudstillinger. Ligeledes afholdes musik-arrangementer. Her findes Danmarks eneste ægmuseum.
  • Søbadet, hvis du trænger til en dukkert efter roturen, nabo til roklubben.
  • Tyrkisk Bad, ren afslapning, evt med en dejlig gang massage, nabo til roklubben.
  • Holbæk Museum.
  • Tag en tur med færgen til Orø.
  • Holbæk Art – kunstværker rundt i byen.
  • Olafur Eliassons pavillon ved fjordstien, tæt på roklubben.
  • Michael Kviums gavlmaleri på Ahlgade.
  • Nicolai Kirke.
  • Tveje Merløse Kirke.
  • Holbæk er en hyggelig handelsby og der findes adskillige restauranter i alle prislag. Eller I kan tilberede jeres egen mad og nyde solnedgangen fra roklubbens terrasse !

For yderligere info: www.visitholbaek.dk

gæster2

Priser

I betaler samme pris for lån af både og klubhus, som vi betaler i jeres roklub. For reservation af både og lokaler skriv til: booking@holbaek-roklub.dk