Indsendt af & kategoriseret under Nyhedsbreve.

Hej alle,
FORÅRET NÆRMER SIG – OG SNART ER DET IGEN TID TIL EN TUR PÅ VANDET

image

Men inden da er der stadig gang i vinter-aktiviteterne:

Rospinning – mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag – der er for det meste plads på holdene, så tøv ikke med at melde dig til.
Volleyball – mandag kl. 19.30
Yoga – torsdag kl. 19.30
Mountainbike – lørdag kl. 9.00
Svømning – lørdag kl. 16 – 17.00

Tøse-formiddag – den første mandag i hver måned hygges der i klubben efter træning. Bare mød op – man deles om udgifterne til kaffe og brød. Tovholdere: Susanne O. og Lise L.

Den 24.1.2020 stod Peter Holst og hans assistenter klar med en spændende aften i øl-smagningens tegn.

Den 31.1.2020 havde 10 medlemmer en hyggelig eftermiddag i Tyrkisk Bad og om aftenen blev der i klubben nydt en dejlig 3-retters italiensk menu. Tak til ”de unge kokke”, som gjorde det igen!

Yderligere et par velbesøgte madaftener har været på programmet – til stor glæde for det sociale liv i klubben.

Facebook-side – dette tiltag er nu sat i søen. Det første opslag – en film om rospinning i H.R. – nåede ved hjælp af et ”boost” på kr. 250,- ud til godt 9.000 personer i Holbæk og omegn. Giv gerne siden et ”like/følge” og del gerne fremtidige opslag. Næste opslag vil være omkring opstart af rosæson og indvielse af bådhus. Endvidere kommer der opslag om rokursus, når dette er på plads.

Svømmehallen – vi har nu benyttet svømmehallen i Holbæk Sportsby i godt 4 måneder og bestyrelsen er bekendt med, at der ind imellem opleves lidt udfordringer med hensyn til, hvor man må være på området. Nogle gange må man være overalt og nogle gange kun i Zone 1, som reelt er det bassin vi har fået tildelt. Bestyrelsen har ved flere lejligheder påpeget problemet overfor såvel kommunen som Holbæk Sportsby. Vi håber – sammen med Søspejderne og Holbæk Sejlklub – at finde en løsning, så alle kan gå glade til svømmeriet. Vi forventer at booke samme svømmetid til næste år.

Svømmeprøver – kan aflægges på flg. datoer: 7.3. og 21.3.2020 i almindelig svømmetid. Husk at få aflagt prøven, så du kan komme med på tur udenfor Holbæk Fjord. Der skal svømmes 300 meter uden pause. Hvis du vil ro kajak er kravet 600 meter. Endvidere skal du vise, at du kan tage redningsvest på i vandet.

Roskilde-Festival – Bent melder, at vi er med igen i år. Aktiviteten har gennem årene skaffet rigtig mange midler til klubben. Overvej om du i år har mulighed for at melde dig.

Fremtidige arrangementer:

Generalforsamlingonsdag den 19.2.2020 kl. 19.30 (se særskilt indkaldelse) Husk at møde op og gøre din indflydelse gældende.

Næste bestyrelsesmøde – onsdag 26.2.2020

Planlægnings/medlemsmøde – onsdag 4.3.2020 – her skal vi have alle gode ideer på bordet, så gå endelig i tænkeboks. Bestyrelsen arrangerer madaften inden mødet (nærmere følger).

Vandretur – søndag 8.3.2020 kl. 10.00 – turen bliver en gentagelse fra sidste år – rundt om Skarridsø ca 11 km – måske går vi den anden vej rundt! (nærmere følger)

Brovagtsmøde – mandag 23.3.2020 kl. 19.30 – mødet får i år en ny form. Det er derfor vigtigt, at brovagter møder op. Sæt kryds i kalenderen (nærmere følger).

Arbejdsdag og standerhejsning – lørdag 28.3.2020 – Der er ekstra meget at glæde sig til i år.

Først og fremmest skal vi indvie vores dejlige nye bådhus, som står næsten færdig. Der mangler kun lidt afretning af jord og fliselægning plus et par andre småting. Huset er som bekendt kommet i stand ved stor ihærdighed på fund raising området, som førte til donationer fra tre fonde DGI/DIF, Velux og Sydbankfonden. Dernæst har der været lagt en god portion frivillige håndværkstimer af rigtig mange medlemmer og i særdeleshed af ”formand” Vagn.

I forbindelse med indvielse af bådhuset vil der blive rundsendt invitationer til fonde, Nordvestnyt, kommunen m.fl.

unnamed
(foto et par uger gammelt)

Og så håber vi meget, at den nye 2-åres træbåd når at blive leveret. Der er fuld fart på hos Odder Inriggerværft. Vi krydser fingre.

HGR – Holbæk Gamle Roere – er en støtteforening for Holbæk Roklub – medlemmerne er såvel aktive som tidligere roere – ikke kun for de ældre. Der aftales forskellige arrangementer, såvel sommer som vinter. Rigtig mange er aktive på vandet sommeren igennem om morgenen. +60’erne er også særdeles aktive omkring vedligeholdelse af vores materiel og klubhus. Kontingentet er kr. 75,- pr. år. Kontakt Ann Flensberg, hvis du vil meldes ind: a.flensberg@mail.tele.dk.

Mange februar-hilsener

Pbv – Rita Jensen